Onsdag d. 29. juni 2016


Analyse af grossistmarkedet for medicin

Hermed følger bemærkninger fra Industriforeningen for Generiske og Biosimilære Lægemidler (IGL) til udkastet til analyse af grossistmarkedet for medicin, jf. høring af 6. juni 2016.

Vi skal indledningsvis bemærke, at styrelsen i sin analyse synes at have bevæget sig ganske langt væk fra det mere snævre fokus på grossisterne, der oprindelig lå til grund, og som også var det centrale emne på mødet mellem KFST og IGL i december 2015. Allerede dengang gjorde IGL opmærksom på, at vi ikke efterspørger markante
ændringer på grossistområdet. Det gælder så meget mere i dag, hvor der i analysen lægges op til langt mere vidtgående ændringer i hele det samlede medicinmarked.

Hertil kommer, at hverken konklusioner eller anbefalinger i analyseudkastet fremstår særligt overbevisende eller velbegrundede. Der er mange gentagne antagelser om, hvordan plads til en eller flere grossister vil have en række positive konsekvenser for prisdannelse mv. Men der synes ikke at være nogen overbevisende dokumentation
herfor, og det er på ingen måde sandsynliggjort, at de foreslåede ændringer vil føre til hverken lavere priser for forbrugere og samfund, til højere grad af leveringssikkerhed eller til en mere effektiv distribution i øvrigt.

Det kan hænge sammen med, at styrelsen har en forholdsvis teoretisk og ideologisk tilgang til reguleringen af distributionen af lægemidler. Der er jo imidlertid på mange stræk slet ikke tale om et marked i traditionel forstand. Men derimod om et stærkt gennemreguleret område, hvori der er taget markante politiske hensyn til såvel samfundsøkonomi som til en sikker og effektiv forsyning af lægemidler til borgerne.

IGL støtter disse helt grundlæggende hensyn og har ikke noteret sig politiske ønsker om ændringer heraf. Tværtimod har der senest været et meget stort politisk flertal bag den modernisering af apotekervæsenet, der trådte i kraft for netop et år siden og som har ført til en væsentligt større tilgængelighed og øget konkurrence blandt apotekerne, men vel at mærke uden at udgifterne til lægemidler et steget.

Flere elementer i analysen må forventes at få en negativ effekt i forhold til prisdannelse og forsyningssikkerhed. Det gælder navnlig forslaget om at erstatte de faste priser med maksimalpriser og med tilladelse af (ikke-omkostningsbegrundede) rabatter. Det vil efter vores vurdering føre til uigennemsigtige loyalitetsfremmende
rabatter, som svækker den meget skarpe priskonkurrence på det danske marked, der netop har sikret nogen af Europas laveste priser på generiske lægemidler. Og som bekendt udgør generiske lægemidler over to tredjedele af den medicin (i DDD), der i dag udleveres på de danske apoteker og ca. en fjerdedel af udgifterne. Forslaget risikerer dermed på længere sigt at føre til højere og ikke til lavere medicinudgifter for forbrugerne og for samfundet, ligesom det kan få betydning for det faste og klare politiske princip om, at lægemidler skal koste det samme overalt i Danmark.

IGL har ikke nogen principielle problemer med konkurrence. Vores medlemmer konkurrerer med hinanden hver eneste dag – hvad enten vi taler om lægemidler til apotekerne eller til sygehusene. Vi har derfor heller ikke problemer med forslag, der kan bidrage til at øge konkurrencen – heller ikke på grossistområdet.

Men vi har et problem med forslag, der ikke synes at tage de nødvendige hensyn til de politiske og samfundsmæssige mål for distribution af lægemidler. Som ikke lægger til grund, at der netop derfor er tale om et meget atypisk marked, hvor de almindelige spilleregler ikke slår til. Og som med primært principielle/teoretiske begrundelser
risikerer at sætte et eller flere af disse væsentlige hensyn over styr.

IGL ser frem til at blive holdt orienteret om den videre proces.

 

Med venlig hilsen

Inge-Merete Larsen, formand for IGL