Politik og holdninger
Biosimilære lægemidler er kommet for at blive
Artikel til Altinget Sundhed, november 2015
Et væsentligt tema under valgkampen var de forventede stigninger i udgifterne til nye lægemidler. Der var hverken grænser for de dramatiske konsekvenser for regionernes økonomi eller for de politiske tilkendegivelser om ikke at sige nej til noget som helst. Der var mindre fokus på, at det egentlig burde være en god nyhed, at der til stadighed udvikles nye og bedre lægemidler til gavn for patienterne og deres familier.
Jeg skal ikke blande mig i prissætningen af nye lægemidler eller i de faglige og politiske kriterier for, hvornår de skal tages i brug. Men helt nye tal fra Lægemiddelindustriforeningen viser, at de offentlige udgifter til lægemidler nu kun stiger 3.5 % i 2015, idet udgifterne til ny og dyr medicin modsvares af øget anvendelse af medicin, der er løbet af patent og derfor faldet i pris.
En ting er de lave priser på generiske lægemidler på apotekerne, men udviklingen på hospitalerne skyldes primært det markante gennembrud for Remsima, der anvendes mod tarm- og gigtsygdomme samt psoriasis. Det biosimilære infliximab har næsten fuldstændigt erstattet det originale (Remicade), og regionernes samlede besparelse herved i 2015 kan løbe op i mere end 250 millioner kr. Det svarer i givet fald til over 3 % af de samlede udgifter.
Og her er der kun tale om et enkelt produkt. Perspektiverne er betydelige – for nu at sige det mildt. I 2014 brugte regionerne ca. 3 mia. kr. på biologiske lægemidler – svarende til ca. 40 % af de samlede udgifter. 24 af de 25 mest anvendte lægemidler er biologiske. Frem til 2020 vil for omkring 2 mia. kr. heraf løbe af patent og dermed skabe vej for at anvende de biosimilære i stedet.
Der er en god grund til, at der findes patentbeskyttelse på lægemidler, og en lige så god grund til, at den på et tidspunkt hører op. Apotekerforeningen har anslået, at vi i Danmark årligt sparer omkring 6 mia. kr. på at bruge generika. Det kommer vi næppe op på, når vi taler biosimilars, men en halv eller hel milliard eller endnu mere på sigt, er vel også værd at tage med. Det kan fastholde varme hænder på sygehusene og/eller skabe økonomi til at tage nye og dyre lægemidler hurtigt i brug.
Og der er ingen grund til at ryste på hånden. Biosimilars er godkendt af det europæiske lægemiddelagentur samt vurderet og anbefalet af RADS – efter alle kunstens regler. Det er en version af det originale biologiske lægemiddel, og der er derfor ingen klinisk forskel, når det drejer sig om kvalitet, sikkerhed og effektivitet. Populært udtrykt er Remsima version nr. 36 af Remicade, der i årenes løb har været på markedet i 35 versioner. Ingen af disse versioner har været identiske, for det kan i sagens natur ikke lade sig gøre med biologiske lægemidler – alene fra batch til batch er der som bekendt en forskel!
Det er derfor forstemmende at se, at diskussionen om problemer med ”skifte” først ser dagens lys nu, hvor patenterne på de originale præparater er ved at udløbe. Nogle patienter er desværre blevet meget forskrækkede, men reelt er der jo ikke tale om at skifte hverken diagnose, behandling eller lægemiddel – men alene leverandør.
Biosimilars er kommet for at blive. Det er godt for regionerne, hvis økonomi alt andet lige bliver mindre presset i de kommende år. Det er godt for originalindustrien, der presses af patentudløb til at udvikle nye og endnu bedre lægemidler. Og det burde faktisk også være godt for patienterne, at vi uden at gå på kompromis med sikkerhed, kvalitet og effektivitet kan sikre en øget adgang til behandling af flere patienter for færre midler.
23. november 2015
Peter Jørgensen