Nyt lovforslag løser næppe problemerne med medicinmangel. Måske tværtimod.

Nyt lovforslag løser næppe problemerne med medicinmangel. Måske tværtimod.

Artikel til Altinget Sundhed, marts 2024

Regeringen har for nylig sendt et lovforslag i høring, der skal sikre, at der ikke fremover kan opstå mangel på kritisk medicin. Det sker ved at pålægge de virksomheder, som leverer kritiske lægemidler til navnlig apotekerne, at oprette et lager heraf svarende til otte ugers salg.

Baggrunden for forslaget er Lægemiddelstyrelsens løbende overvågning af markedet, hvor de dels vurderer at der er stigende forsyningsvanskeligheder, dels at forsyningen er skrøbelig på både kort og længere sigt. 

IGL, Industriforeningen for Generiske og Biosimilære Lægemidler, har 14 medlemmer, der leverer ca. 75 % af den medicin, der hver dag udleveres fra de danske apoteker. Det er derfor helt rimeligt at spørge om vi så ikke har en stor del af ansvaret for den aktuelle mangel på medicin og om det nu ikke bare drejer sig om at komme i gang med mere produktion. Bare det var så enkelt. Der er da ikke noget, vi hellere vil. En sikker forsyning af medicin til patienterne er en kerneopgave for IGL's medlemmer. Det er jo derfor, vi er på det danske marked. Det er så at sige vores DNA.

Det er imidlertid lidt mere kompliceret end som så. Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at der er tale om et globalt problem med rigtig mange og komplicerede udfordringer i hele forsyningskæden og at fremstillingen af lægemidler i det hele taget er ganske kompleks. Det har gennem de seneste år skabt en række udfordringer for produktion og fordeling af medicin, og selv om vi takket være en ihærdig indsats fra alle involverede nok har være mere forskånet herfor i Danmark end i så mange andre lande, så er det altså vurderingen i Lægemiddelstyrelsen og hos regeringen, at der skal ske noget mere – opbygges lagre.

Men vil regeringens forslag så virke? Ja, umiddelbart lyder det jo både tilforladeligt og fornuftigt. Vi skal sørge for rigelige lagre, så vi ikke igen kommer til at mangle medicin. Men når vi fra industriens side læser teksten med lup, så indeholder den desværre en lang række urealistiske krav og forventninger til hvad der kan lade sig gøre. Vi kunne ikke drømme om at argumentere imod alle fornuftige initiativer, der skal modvirke mangel på medicin. Men i sin nuværende form risikerer regeringens  forslag at gøre det stik modsatte. 

Vi har derfor i IGL gennem nogen tid været i dialog med såvel myndighederne som andre dele af forsyningskæden for at få initiativet til at være mere realistisk. Hvis ikke det lykkes at få gennemført en række justeringer, så er der en betydelig risiko for, at loven vil føre til færre lægemidler på det danske marked – og ikke til flere”.

Det giver jo ikke megen mening at gennemføre noget, blot fordi det lyder godt og fremstår politisk handlekraftigt. Der skal mere til. Det skal også virke i praksis. Og det er nu engang virksomhederne, der skal kunne levere. For at de kan gøre det i det nødvendige omfang er det vores vurdering, at man bl.a. må se grundigt på den alt for lange liste af "kritiske" lægemidler, på hvor lang tid lagrene skal kunne dække, på hvordan man opgør behovet samt – måske lidt kedeligt – på de økonomiske og administrative konsekvenser for virksomhederne af lageropbygning, udvikling af indberetningssystemer og meget andet. Ellers kan vi meget vel se frem til stigende priser på medicin og måske større mangel end i dag. Og det var jo ikke meningen.

Nu er vi som nævnt trukket i arbejdstøjet og vores medlemsvirksomheder skal nok bidrage konstruktivt til at finde så praktisk gennemførlige og så holdbare løsninger som muligt til gavn for patienterne. Men det forudsætter altså en fornuftig dialog om de nødvendige vilkår herfor. Så vi rent faktisk får flere lægemidler på det danske marked – og ikke risikerer at få færre.

Peter Jørgensen

Direktør for Industriforeningen for Generiske og Biosimilære Lægemidler