Selv om medicinpriserne indimellem kan svinge, er generiske lægemidler i Danmark fortsat de billigste i hele EU

Hvordan fungerer medicinmarkedet egentlig?

Med jævne mellemrum bliver der fra forskellig side sat spørgsmålstegn ved prisdannelsen for lægemidler i Danmark. Det sker bl.a., når der er fokus på det forhold, at prisen på et lægemiddel kan skifte over tid – både op og ned. Det ændrer ikke ved, at Danmark har de laveste priser i EU på generika (kopimedicin). Prissystemet er således meget effektivt – hvilket er til gavn for både patienterne og for samfundsøkonomien.

I Danmark er der fri prisdannelse på lægemidler, og de aktuelle forhold på markedet er derfor med til at bestemme prisen. Når det gælder apoteksmedicin, oplyser producenterne hver 14. dag deres priser på ca. 2.000 grupper af medicin til Lægemiddelstyrelsen. Når den billigste leverandør vinder markedet i 14 dage, får vi netop den konkurrence, som årligt sparer medicinbrugere og samfund for et milliardbeløb. Det forudsætter selvsagt, at der er mange aktører på markedet, hvilket også er med til at styrke forsyningssikkerheden. Reglerne om generisk substitution betyder, at apotekerne skal tilbyde kunderne det billigste lægemiddel på markedet. De informerer også patienterne om, at alle lægemidler er omfattet af de samme regler om kvalitet og sikkerhed.

Hvorfor er der ofte store udsving i priserne?

I løbet af sommeren 2019 har der været fokus i medierne på udsving i prisen på lægemidler. Det er et tilbagevendende emne, og en del af den måde markedet fungerer på, der desværre næppe helt kan undgås. Udsvingene skal imidlertid ses i en generel sammenhæng og i det rette perspektiv. Konkurrence – og forbrugerstyrelsen henviste fx i 2018 til, at der siden 1998 har været 3.000 prisstigninger på mere end 50 pct. Men da der har været mere end 1 million prisdannelser i de pågældende 20 år, så er sådanne stigninger reelt meget sjældne. De er som regel udtryk for, at der har været en mangel på det pågældende produkt.

Virksomhederne har ikke en egentlig leveringspligt på det danske marked, men vil selvsagt altid gøre deres bedste for at dække en opnået efterspørgsel. Når medicinmangel kan resultere i midlertidige prisstigninger skyldes det ofte et eller flere forhold: At virksomheden har skaffet produktet fra et udenlandsk marked for at dække et pludseligt behov i Danmark. At de aktive indholdsstoffer har været sværere at skaffe og dermed været væsentlig dyrere. At der er højere udgifter forbundet med en hastende produktion, ikke mindst små volumener til et mindre marked som Danmark. At produkterne måske er blevet fløjet (og ikke fragtet med skib) for at spare tid.

Desuden er sådanne stigninger normalt af meget kortvarig karakter, da en prisstigning på grund af et meget velfungerende marked altid vil gøre det interessant for flere leverandører at sætte denne type medicin på markedet igen. Så selvom det for den enkelte patient naturligvis vil opleves som stærkt irriterende eller endog problematisk mere end opvejes disse prisstigninger af langt flere prisfald. Endelig skal man ikke glemme, at selv i disse meget få og isolerede situationer ender prisen altid under prisen på det originale produkt – og som regel langt under.

Det kan selvfølgelig være udfordrende for apoteket eller lægen at forklare den enkelte patient. Men uden denne fleksibilitet i markedet, ville det givet være svært at sikre ikke blot det meget lave prisniveau, men også den stabile leverance af medicin, som heldigvis er det helt normale i Danmark. Det velfungerende danske marked har således været med til at sikre, at medicinmanglen som regel er lavere end i andre lande.

Hvor meget sparer vi ved at bruge generiske lægemidler?

Danmarks Apotekerforening har anslået den årlige besparelse som følge af patentudløb, skarp priskonkurrence og apotekets substitution til at være ca. 6 mia. kr. Blandt 22 europæiske lande har Danmark de laveste priser på medicin inden for 7 store behandlingsområder – og de danske priser er på næsten det halve af gennemsnittet i EU. Og hvis man tager det biosimilære område (biologiske lægemidler, der er løbet af patent) med, så når regionerne formentlig i 2020 op på at spare 1 mia. kr. om året på deres hospitalsmedicin i forhold til 2015.

Norge og Sverige nævnes indimellem som mulige modeller, som vi burde følge i Danmark. Men tallene viser noget andet. I 2015 sparede borgerne og samfundet således ca. en milliard kroner ved at købe de 100 mest brugte receptpligtige lægemidler, der er udsat for generisk konkurrence, i Danmark frem for i Norge eller Sverige. Og der er bestemt ikke større leveringssikkerhed i Sverige eller Norge. I Norge snarere tværtimod.

Endelig viser tal fra Lægemiddelindustriforeningen, at de mange store patentudløb – og dermed brugen af generiske lægemidler – er den helt primære årsag til det voldsomme fald i samfundets udgifter alene til medicintilskud med knap 1,8 mia. kr. i 2017 sammenlignet med 2007. Hertil kommer selvsagt den direkte besparelse for patienterne pga. det effektive marked og de deraf følgende lave priser.

Hvorfor er der ikke behov for indgreb og regulering?

Der er altså store fordele ved det nuværende system, både når det gælder patienternes og samfundets økonomi og forsyningssikkerheden. Men man skal selvsagt altid være indstillet på at overveje, om noget kan gøres bedre eller mere effektivt. Regionerne og regeringen indgår løbende aftaler om prislofter med originalproducenterne i Lif. Man kunne sagtens tænke, at der var behov for noget tilsvarende i forhold til IGL – bl.a. netop for at undgå prisudsving. Men de er altså en del af den måde, som markedet fungerer på, som ikke blot kan fjernes ved et klinisk snuptag. Samtidig er det generiske og biosimilære område i praksis allerede omfattet af de til enhver tid eksisterende prislofter, idet de individuelle priser jo aldrig overstiger prisen på det originale produkt.

IGL er imidlertid altid rede til at drøfte evt. strukturelle ændringer i de gældende rammevilkår, der kan bidrage til et (mere) stabilt marked med (mere) stabile priser. Det kunne fx være i takstsystemet eller ved at se på reglerne om returneringer.

I dag risikerer leverandører med lavere priser at skulle trække den billigere medicin tilbage fra markedet, hvis en anden leverandør pludselig sætter prisen op, og hvis den billigere leverandør ikke har lager til at levere hele det danske forbrug. En ændring af reglerne herom vil både kunne hjælpe i forhold til pludselige prisstigninger og være med til at sikre en højere leveringssikkerhed. Men det vil også bidrage til at undgå, at god og billigere medicin sendes til destruktion i stedet for at komme patienter og sygesikringen til gavn. Det er ikke blot økonomisk uhensigtsmæssigt, men flugter også meget dårligt med de hensyn til miljøet, der gerne skulle være en vigtig del af produktion af og forsyning med medicin. Ændringer af takstsystemet kan bidrage til at begrænse medicinspild og miljøproblemer, men givet også til at reducere restordrer og medicinmangel.

Gerne dialog om at gøre et godt system bedre

Prisudsving hænger ofte sammen med medicinmangel. Der er dog ingen nemme løsninger, heller ikke vilkårlige indgreb i prisdannelsen. Men en række justeringer i forsyningskæden kan imidlertid trække udviklingen i den rigtige retning! IGL og medlemsvirksomhederne medvirker meget gerne til en bred dialog herom, både med sundhedsmyndighederne og med de andre aktører i forsyningskæden som fx grossister og apoteker.