De lavt hængende frugter – er der flere?

De lavt hængende frugter – er der flere?

Artikel til Altinget Sundhed, februar 2016

Også i 2016 vil en stor del af debatten i det danske sundhedsvæsen nok komme til at handle om prioritering af lægemidler. Det er på en måde fair nok. I runde tal bruger vi vel omkring 13 mia. kr. om året på medicin – knap 6 mia. på apotekerne og lidt over 7 mia. på hospitalerne. Det er dog kun en mindre del af de samlede udgifter til sundhed og i øvrigt en udgift, der har været ret konstant over en årrække.

Debatten i 2015 handlede mest om lægemidler på sygehusene, herunder ikke mindst den forventede eksplosion i udgifterne. Og der blev navnlig op til forhandlingerne om kommunernes økonomi og i valgkampen trukket meget mørke og truende tal frem om udviklingen mod 2020. Men det gik jo slet ikke så galt i 2015 som spået, primært på grund af regionernes meget effektive ibrugtagning af biosimilære lægemidler. Og lad os lige huske, at ”truslen” primært består i, at der løbende udvikles nyere og bedre lægemidler, der kan hjælpe flere danskere til et længere og bedre liv. Det er vel som udgangspunkt en meget god nyhed?

Lad os også huske, at prioriteringsdebatten ikke handler om stigende medicinpriser. Næppe et eneste produkt er steget i pris. Og tværtimod bliver en række behandlinger hele tiden billigere via generisk og biosimilær substitution. Den relevante debat handler derimod om hvornår, til hvilken pris og med hvilken forventet effekt og værdi for patienterne vi skal tage de nye og dyre lægemidler i brug. Det må først og fremmest være en politisk og faglig afvejning, og ikke noget der lige kan overlades til nogle nok så dygtige sundhedsøkonomer i Danske Regioner eller Amgros.

Prioritering handler jo altid om at vælge inden for givne rammer, men her kunne rammerne måske udvides – helt kvit og frit? Det lyder for godt til at være sandt, men lad mig prøve at pege på nogle lavt hængende frugter på det danske medicintræ, der måske ikke alle er plukket endnu. Der er mange involverede aktører, med hver deres væsentlige rolle at spille.

Det gælder regionerne. Flere biosimilære produkter vil se dagens lys i 2016 og i de kommende år. En lige så effektiv ibrugtagning som i 2015 vil gøre en stor økonomisk forskel – uden at gå på kompromis med sikkerhed, kvalitet og effektivitet. Nogle regioner er ved at gennemgå deres praksis for at fremme brugen af generika. Rutiner, vanetænkning og procedurer skal ikke stå i vejen for en hensigtsmæssig udnyttelse af ressourcerne. 

Det gælder Amgros. Regionernes indkøbsorganisation har gennem årene været med til at gøre en stor økonomisk forskel ved at organisere udbud, der danner grundlag for regionernes samlede indkøb af lægemidler til hospitalerne. Der er dog behov for at se på balancen i vilkårene, der i dag indeholder lidt for mange rettigheder for Amgros og lidt for mange pligter for lægemiddelvirksomhederne. Mere moderne og afbalancerede rammer vil være med til at tiltrække/fastholde leverandører, og dermed kunne sikre en bæredygtig konkurrence, leveringssikkerhed og fornuftige priser – også i de kommende år.

Og det gælder sundhedsmyndighederne. Her spiller Lægemiddelstyrelsen en central rolle, og der er i ministeriets nye resultatkontrakt med styrelsen bl.a. opstillet nogle tidsmål for behandling af ansøgninger. Det er vigtigt for nye lægemidler, men også for de mange generiske produkter, der er med til at holde samfundets medicinudgifter nede. Styrelsen er også ved at lægge sidste hånd på et nyt gebyr- og afgiftssystem. Da der p.t. opkræves ca. 250 mio. kr. hos den samlede lægemiddelindustri, er det helt afgørende, at strukturen tager hensyn til alle parter. Fremme af patentindustriens helt legitime interesser må således ikke ske på bekostning af den generiske del – med potentielt stigende samfundsudgifter til medicin til følge.

Var der så nogle lavt hængende frugter – og er de værd at plukke? Det vil jeg overlade til læseren. Men prioritering handler om andet og mere end at vælge inden for givne rammer. Det handler også om at skabe de optimale rammer. Og hvis vi ved at være lidt mere målrettede og fornuftige kan få noget mere for pengene, ja så kan vi måske også bedre få råd til noget nyt og dyrt. Til gavn for både patienterne og de ansatte i sundhedsvæsenet. 

22. februar 2016

Peter Jørgensen