Artikel til Altinget Sundhed, januar 2016
Det har taget noget tid at finde den helt rigtige person, men for en uges tid siden har regeringen ansat Thomas Senderovitz som direktør for Lægemiddelstyrelsen. Han begynder den 1. april (!), og mon ikke det har været ventetiden værd. Jeg tror det!
At være direktør for Lægemiddelstyrelsen kan man roligt kalde et både krævende og udfordrende job. Det faglige niveau skal styrkes, rådgivningen af og dialogen med industrien skal intensiveres, og det internationale arbejde skal opprioriteres. Det lyder svært, det lyder ressourcekrævende, og det lyder som noget, der ikke sker hverken af sig selv eller fra den ene dag til den anden.
Thomas Senderovitz har givet alle forudsætninger for at løse opgaven, herunder et særdeles flot og relevant CV. Ganske vist omfatter industrierfaringen ”kun” den patentbeskyttede industri, men jeg er overbevist om at han er helt opmærksom på den store rolle, som generiske og biosimilære lægemidler spiller for behandlingen af patienterne og for samfundets økonomi.
Så når vi kommer til dialogen med industrien, skal man selvfølgelig være lydhør over for de mange lægemiddelvirksomheder, der udvikler nye produkter og som hver dag bidrager til at skabe vækst, beskæftigelse og eksport. Det har vi alle glæde af – som borgere og som samfund. Men det er lige så vigtigt at fokusere på vilkårene for de mange andre virksomheder, der hver dag leverer billige generika og biosimilars til danskerne, og står for den største del af deres medicinforbrug.
Det gælder prioriteringen af det daglige arbejde. Det gælder afviklingen af sagspukler og nedbringelse af ventetider. Det gælder indretningen af det fremtidige gebyr- og afgiftssystem. Det gælder skabelsen af optimale rammer for generisk substitution, og det gælder den faglige understøttelse af brugen af biosimilære lægemidler.
Ingen af stederne skal Thomas Senderovitz begynde forfra. Alle disse emner arbejdes der jo allerede med i Lægemiddelstyrelsen. Det er derfor mere et spørgsmål om afvejning og balance, men også om at sætte nogle klare mål for styrelsens mange dygtige og dedikerede medarbejdere og prioritere deres opgaver i forhold til de forskellige dele af industrien. Og heldigvis synes udskillelsen fra Sundhedsstyrelsen ikke at have give anledning til hverken uro eller opsigelser blandt de ansatte, og det styrker jo kun grundlaget for det fremtidige arbejde.
Hvis man er ejendomsmægler, så hedder det: Beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed. Og hvad hedder det mon så, hvis man er direktør for Lægemiddelstyrelsen? Ganske enkelt: Faglighed, faglighed, faglighed. Grundopgaven er at sikre danskerne gode og effektive lægemidler – og gerne til en pris, der er til at betale. Meget kan man gå på kompromis med, men det faglige skal være i orden. Lægemiddelstyrelsen skal være danskernes garant for, at det faglige niveau er ”second to none”, og en arbejdsplads, hvor fagligt ambitiøse personer naturligt søger hen.
Pæne mennesker taler ikke om penge, så derfor har jeg gemt det til sidst. Industrien lægger vel omkring en kvart milliard om året i styrelsen i gebyrer og afgifter, mens kun ganske få millioner kommer fra de årlige finanslove. Så i løbet af de første par måneder bør Thomas Senderovitz se på, om pengene nu også anvendes på en måde, der afspejler prioriteringerne? Om der er brug for en bedre økonomi for at kunne løfte alle opgaverne? Og om der i givet fald så ikke også er behov for at få tilført flere offentlige midler som supplement til de private?
Disse og andre spørgsmål glæder vi os i IGL til at drøfte med den nye direktør. Det skal ikke komme an på os. Vi går ind i samarbejdet med nogle klare interesser, med bevidstheden om, at vi selv er med til at betale gildet, men også med et åbent sind overfor at finde løsninger på de fælles udfordringer, vi står overfor.
14. januar 2016
Peter Jørgensen