Industriforeningen for Generiske og Biosimilære Lægemidler (IGL) har 6. juli 2023 modtaget et udkast til lovforslag om ændring af lov om lægemidler og sundhedsloven, bl.a. om transparens i lægemiddellagre.
Et centralt element i lovforslagets er at gøre Lægemiddelstyrelsens nuværende indblik i apotekers og virksomheders lagerbeholdning af kritiske lægemidler permanent, jf. at den p.t. er midlertidig som følge af aktiveringen af det statslige lægemiddelberedskab. Efter forslaget skal grossisterne, apotekerne, Amgros og de offentlige sygehusapoteker fortsat indberette oplysninger om deres lagerbeholdning af kritisk vigtige lægemidler for at skabe mere transparens i forsyningen af lægemidler og dermed understøtte forsyningssikkerheden.
IGL har fuld forståelse for behovet for at sikre den højest mulige grad af forsyningssikkerhed på det danske marked, og vores medlemmer arbejder hver dag for at realisere denne ambition. Der kan dog uden tvivl gøres mere, jf. også de løbende drøftelser i Rådet for Forsyningssikkerhed, der jo netop er etableret for at styrke det tværgående samarbejde mellem aktørerne, for at kortlægge forsyningssituationen og for at drøfte udfordringer og mulige løsninger. På den baggrund kan IGL støtte forslaget om mere transparens i forsyningen af lægemidler, men har samtidig en række supplerende bemærkninger hertil.
Allerede i dag modtager Lægemiddelstyrelsens hver dag indberetninger fra apoteker og grossister om lagerstatus på lægemidler. IGL har i Rådet for Forsyningssikkerhed flere gange foreslået at disse informationer også gøres tilgængelige for de praktiserende læger, så de ikke risikerer at udskrive recepter til patienterne på lægemidler, der ikke kan udleveres på deres lokale apotek pga. forsyningsproblemer. Vi har også peget på en fleksibel udvidelse af apotekernes generelle substitutionsmuligheder, så færre patienter forlader et apotek uden deres nødvendige medicin. Det kunne være ved at udlevere samme lægemiddel i en større pakningsstørrelse, i en anden styrke eller anden lægemiddelform end det, lægen oprindelig har udskrevet.
IGL skal desuden pege på behovet for at Lægemiddelstyrelsens oplysninger om lagerstatus på lægemidler også videreformidles til de respektive leverandører, for så vidt angår virksomhedernes egne pakninger. Det vil give lægemiddelproducenterne forbedrede muligheder for at planlægge forsyningerne af medicin til det danske marked, hvilket netop vil styrke forsyningssikkerheden, men også kan reducere både restordresituationer og medicinspild.
IGL kan ikke se de gode begrundelser for IKKE at give virksomhederne adgang til de oplysninger om egne varer i markedet, som Lægemiddelstyrelsen allerede er i besiddelse af, jf. de fremover permanente lagerindberetninger. Hver gang der er en aktuel debat om medicinmangel, kontaktes IGL således af diverse medier, der gerne vil have en ”forklaring” og forslag til, hvad der kan gøres. Det er sådan set fuldt forståeligt, men vi er ofte i vores mulige reaktion handicappet af manglende indsigt i hvad fx apotekerne i praksis ligger inde med af vores produkter. Det skal understreges, at IGL ikke efterspørger lagerstatus på det enkelte apotek, men (alene) det samlede antal pakninger i markedet. Der er indimellem for mange ”myter” om medicinmangel, og enhver form for øget transparens vil være hensigtsmæssig for alle aktører, herunder også producenterne af medicin.
Alle de ovennævnte forhold drøftes løbende i Rådet for Forsyningssikkerhed, hvor IGL flere gange har peget på, at der ikke er nogen ”quick fix”, når det gælder udfordringerne med at sikre de nødvendige lægemidler til det danske marked. Der er derfor (fortsat) behov for at overveje alle de tiltag, der kan øge forsyningssikkerheden og nedbringe restordresituationerne.
IGL noterer sig forslaget om at Lægemiddelstyrelsen under særlige omstændigheder kan tillade salg og udlevering af lægemidler til brug for en bestemt patientgruppe, som ikke har en markedsføringstilladelse eller som ikke markedsføres i Danmark, uden at der på forhånd er ansøgt om en tilladelse. IGL har ikke indvendinger herimod, idet vi dog lægger til grund, at der SKAL være tale om ”særlige omstændigheder” og dermed en meget begrænset anvendelse heraf. Også på dette område kan der imidlertid være behov for større transparens, fx om historisk salg og pris.