Haveinteresserede kender udtrykket, at en plante er stedsegrøn, når den bare bliver ved med at have grønne blade. Samme udtryk − dog på engelsk −bruger man, når indehavere af medicinpatenter forsøger at forblive på den grønne gren ved at forhale den frie konkurrence på medicinmarkedet. Her taler man om “evergreening”, når en producent af originalmedicin forsøger at fastholde patentbeskyttelsen af det virksomme stof i producentens lægemiddel længere, end lovgivningen har til hensigt. Lykkes producenten med sin evergreening, skabes der et utilsigtet og uhensigtsmæssigt monopol på behandlingen − og det koster samfundet milliarder.
Evergreening sætter ikke bare konkurrencen ud af spil på kort sigt. Den dybere konsekvens er, at sundhedsvæsenet undermineres, når generiske lægemidler får sværere ved at udfylde den funktion, som lovgiverne har tiltænkt dem. Evergreening skaber nemlig usikkerhed om, hvornår og hvordan det reelt er muligt at substituere med generika.
Evergreening ødelægger markedet for generiske medicinalproducenter, som kan være nødt til at udskyde eller helt stoppe med at producere billig medicin. Det vil være en katastrofe for det danske medicinmarked, der ellers har nogle af de laveste priser på generika i Europa (1). Når monopolet på et lægemiddel brydes, falder prisen med 50-95% i forhold til originalens pris (2).
Med evergreening udnytter producenter af originalmedicin smuthuller i reglerne for substitution og tilskud til receptpligtig medicin for at undgå eller forsinke konkurrencen fra generika.
Eksempler på konsekvenser af evergreening:
Der er mange metoder til evergreening, men alle hæver de prisen på et lægemiddel uden at tilbyde patienterne en forbedret medicinsk virkning. Nogle metoder er fx at:
Kilde: